Design af grønne arealer
Hos Greenbutton designer vi grønne arealer, hvor plantesammensætningen passer til omgivelserne og den daglige brug af arealerne.
Vi har stor erfaring med design af anlæg, der er bygbart og driftsbart. I vores designs er der altid fokus på, at planterne kan udvikle deres naturlige vækst og at plejen matcher de maskiner og medarbejder der er tilgængelige.
Vi designer og sparre også gerne i forbindelse med mindre projekter eksempelvis i forbindelse med delehaver, kolonihaver eller haveforeninger, hvor mennesker mødes over pasningen og høst af krydderurter og frugt.
Stauder
Anne har arbejdet med stauder, siden hun var 16 år gammel. Hun har designet mange staudebede både til pragt og til gavn. Stauder imponerer hende stadig. Hvert år ærgrer hun sig over, at nogle af planter er væk. -Hun kigger tvivlende på rødderne og frygten for, at stauden er frosset væk, breder sig, men som altid forbløffer stauderne Anne, på bare 3-5 måneder kan de vokse til op til 3 meter. Stauder er havens diamanter og ligesom det er tilfældet med diamanter, findes stauder i alverdens former og farver. Den store mangfoldighed indenfor stauder gør, at der er millioner af sammensætningsmuligheder som vi kan bruge til at skabe smukke harmoniske bede eller utæmmet naturområder, som vil glæde mennesker, insekter, fugle og dyr. Vi er eksperter i stauder, og arbejder med dem hver dag, derfor indgår stauder i næsten alle vores designs. Vil du lære mere om stauder, afholder vi løbende kurser med fokus på stauder. Du kan læse mere om vores event her.
Events
Følg med i vores events og tilmeld dig til vores løbende arrangementer: Events